Magtens Korridorer
Her i mono cph har vi siden virksomhedens start leveret møbler til mange forskellige virksomheder og individer. Fra store internationale koncerner til små iværksættere og vi er stolte over hver og en som har vist os den tillid, at lade os indrette det miljø, som de skal arbejde i hver dag mange år frem i tiden.
Her i midten af juli måned 2010 er vi så blevet betroet, at skulle levere møbler til en af de mere magtfulde danskere på den internationale scene, nemlig NATO Generalsekretær Anders Fogh Rasmussens kontor i Bruxelles.
Selve leverancen finde sted sidst på sommeren og til den tid vil vi naturligvis lægge lidt referencebilleder op på vores hjemmeside som viser, det vi allerede ved, bliver et meget flot kontor.
Vi har i mono cph arbejdet sammen med arkitekt Lars Gitz om at løse opgaven og udgangspunktet har været, at benytte design i international klasse og gerne med Skandinaviske rødder.
For møblernes vedkommende endte det derfor med Mono Headoffice skrivebordløsningen, garneret med Fritz Hansens klassiske Arne Jacobsen & Poul Kjærholm sortiment.
Herfra de 2 stolte møbelhandlere i Frihavnen skal der lyde ønsket om en god sommer til alle og et glædeligt gensyn i august, hvor vi ser frem til CODE10 møbelmessen i Bella Center.
mono cph / juli 2010

